• Novo Nordisk-bygning brænder

    Source: BDK Borsnyt / 22 May 2024 05:16:44   America/New_York

    Politi og brandvæsen er onsdag formiddag rykket ud til melding om en brand i Novo Nordisks bygning på Smørmosevej i Bagsværd. Det skriver Ekstra Bladet. Alarmen lød klokken 10.40, skriver Ritzau. »Det er en kraftig brand, der også har spredt sig til en nabobygning. De kæmper hårdt derude, og der er sat massivt ind for at slukke branden, « siger vagtchef Thomas Christensen fra Københavns Vestegns Politi til TV 2. Det er lige nu uvist, hvilken afdeling eller bygning i Bagsværd der er tale om. Kort efter klokken 11 oplyser vagtchefen til Ritzau, at branden udvikler en hel del røg. Den driver op over en nærliggende motorvej. TV 2 skr Der er ingen oplysninger om tilskadekomne ved branden, ligesom der heller ikke umiddelbart er angivet nogen årsag, fortæller vagtchefen. Til Berlingske bekræfter Novo Nordisk branden: »Der opstod i dag en brand uden for en bygning i en skurvogn hos Novo Nordisk i Bagværd. Brandvæsnet er til stede og er i gang med slukningsarbejdet.« Det er anden gang inden for en uge, at en Novo Nordisk-bygning er i brand. Torsdag var der flammer i en del af den nye fabrik, som Novo Nordisk er ved at bygge i Kalundborg. Opdateres ... https://www.berlingske.dk/samfund/novo-nordisk-bygning-braender
Share on,